Experienced

professionals

Our current job openings are in Danish

Erfarne talenter til data consulting

Har du en medfødt evne til at arbejde med data og formidle det? Har du flair for IT og motiveres du af at udvikle moderne løsninger af højeste kvalitet? Og er du klar til at sætte handling bag dit talent og gøre en forskel i et fremadstormende konsulenthus?

I Copenhagen Data samarbejder vi med organisationer, der er ambitiøse og seriøse omkring data, og som søger hjælp og best practices fra erfarne konsulenter. Vi søger løbende de rette kandidater, som vi kan tegne og hjælpe med at udvikle den næste generation af talentfulde datakonsulenter.

 

Totalansvar for kundernes dataambitioner

 

Som konsulent i Copenhagen Data får du konkret, praktisk erfaring fra starten på et nyt eller igangværende projekt. Det er altafgørende for os, at du bidrager til projekternes fremdrift fra dag ét ved at skabe synlig værdi for kunden. Gennem dine leverancer, din prioriteringssans og din samarbejdsevne etablerer du som en altafgørende projektdeltager/-ejer, der evner at tænke selvstændigt og skabe resultater.

Vi ansætter landets dygtigste datakonsulenter; mennesker, der bestrider kombinationen af dyb teknisk kunnen, som altid sætter sig ind i forretningens endemål, og som evner at planlægge og styre leverancerne derefter. Med disse profiler udmærker vi os ved at tage ansvar for hele dataværdikæden fra strategi over planlægning til udvikling og anvendelse. Vi vil være kundernes primære rådgivnings- og udviklingspartner, som indfrier deres dataambitioner gennem håndgribelige leverancer som løbende skaber værdi.

Idet vi hjælper kunderne i hele dataværdikæden, varierer vores projekter meget. Eksempler på projekter kunne være:

  • Integration og kvalitetssikring af data fra mange kilder i en samlet datamodel

  • Profilering af datakvalitet og analyse af integrationsmuligheder

  • Implementering af Master Data-entiteter og web API‘er til at forvalte og udstille tværgående data til bred anvendelse i operationelle systemer, fx Kunder eller Produkter

  • Skabe styringsmæssigt overblik gennem udvikling af standardrapportering til forskellige organisatoriske niveauer

  • Udvikling af beslutningsautomatisering i kernesystemer, fx vba. Machine Learning til prædiktive modeller

  • Implementering af selvbetjeningsmiljøer til ad-hoc analyse

  • Formulering af datastrategi, kvalificering af use cases og udarbejdelse af løsningsdesign

  • Planlægning af roadmap med en koordineret rækkefølge for implementering

  • Design af organisatorisk forankring, governance og processer for dataløsninger

 

Vi stiller krav til din evne til at levere og udvise selvstændighed i en rasende fart. Det princip bygger vi videre på i hele din karriere, hvor du løbende vil prøve kræfter med nye dele af værdikæden. Med tiden får du en bredt funderet profil, som gør dig i stand til at klare de mangeartede udfordringer i arbejdet med data.

Hos os kan du forvente en hverdag hvor projekterne stiller krav til din selvstændighed og eksekveringsevne, men hvor høj faglighed og mangeårig erfaring altid er inden for håndsrækning. Du får vejledning i din karriereudvikling fra erfarne kollegaer gennem formelle evalueringer fra din projektleder, og du får tilknyttet egen mentor som er din primære kontaktperson med ansvar for din personlige udvikling.

 

Hvem er du?

 

Det glæder vi os til at finde ud af!

Vi stiller ikke ufravigelige krav til ansøgere, men vurderer hver enkelt person individuelt ud fra vores jobopfattelse og deres profil. Da arbejdet indbefatter tekniske udviklingsaktiviteter relateret til data, forventer vi en grundlæggende forståelse for og beherskelse af relevante værktøjer til databehandling.

 

Dette kunne fx udgøre teknologier og redskaber relateret til:

  • Databaser

  • Dataprofilering og datakvalitet

  • ETL og dataintegration

  • Master data og data governance

  • ER- og datamodellering

  • Dataanalyse og -visualisering

  • Avanceret analyse (fx Machine Learning og optimering)

 

Som konsulent løfter man mange forskellige opgaver, hvilket stiller store krav til de roller, man kan varetage. Vi har selvfølgelig et billede af de typiske roller, vores type af arbejde kræver. Kig på nedenstående rollebeskrivelser og spørg dig selv, hvordan du udfylder paletten:

Hvis du mod forventning mener, at du mestrer det hele, kan vi kun opfordre dig til at søge! Hvis du ærligt indrømmer styrker og svagheder, men er fortsat interesseret, så vil vi opfordre dig til at søge og eksplicit anføre disse. Vi tilbyder den nødvendige støtte og vejledning til de rette talenter, så længe vi kan tale ærligt om dette.

Ovenstående er ikke ufravigelige krav, og vi vil gerne udfordres sagligt på vores holdninger. Hvis du falder udenfor rammerne, men mener at kunne tilbyde noget unikt ift. jobbet, så hører vi naturligvis gerne fra dig alligevel.

Hvem er vi?

 

Copenhagen Data er et ambitiøst og voksende konsulenthus beliggende centralt i København med speciale i datatunge projekter. Det omfatter såvel traditionelle Business Intelligence-, Data Warehouse- og Master Data-relaterede opgaver til mere innovative tiltag relateret til Machine Learning og Artificial Intelligence.

Vi leverer desuden rådgivningsydelser til vores kunder for at optimere deres udnyttelse af data. Disse rådgivningsydelser omfatter fx datastrategi, implementeringsroadmap, business cases, projektplaner, organisering og governance. Alt sammen med potentialet for at udnytte data i centrum.

Vi mener, at solid forretningsforståelse, koblet med stærke personligheder, stor ejerskabsfølelse, dybe tekniske kompetencer og praktisk erfaring, er den rette kombination til at sikre blivende resultater for kunderne. Derfor ansætter vi folk med et åbenlyst talent – uanset om de er erfarne eller uerfarne.

 

Som ansat i Copenhagen Data kan du se frem til et godt kollegaskab med andre stjernedygtige medarbejdere. Vi respekterer hinandens faglighed og bruger det aktivt i vores medarbejderudvikling og mentorordning. Vi dyrker det gode sammenhold og fællesskabet i form af fredagsbarer, sportsarrangementer og middage samt til større begivenheder i løbet af året i form af fester og rejser.

 

Hvis du vil vide mere

 

Jobansøgninger, spørgsmål til jobbet eller forespørgsler om virksomheden i almindelighed kan adresseres til Aksel Larsen (Partner) på al@copenhagendata.com eller +45 6179 1270.

Contact Us

Copenhagen Data ApS

Strandgade 56, 1401 Copenhagen K

CVR/VAT: 40234799

© 2021 by Copenhagen Data